top of page

Tidligere arrangementer

Her kan du læse kort om tidligere arrangementer og få inspiration til, hvad dit næste arrangement kan handle om

Foredrag, webinarer og artikler

Oplæg i foredragsserien Hovedpine på Tværs

Se hvad foredraget handlede om her, som henviser til Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside

Oplæg, 'Lider du af migræne?' Afholdt for FOF sydøstjylland

Se hvad foredraget handlede om her 

Webinar, Fysiologien bag Migræne

(Beskrivelse om webinaret, som jeg offentligt afholdte i min egen virksomhed)  Migræne kan betyde begrænsninger i hverdagen, der kaster skygger over livskvaliteten. Deltag i dette webinar og lær, hvordan migræne kan opstå og vedligeholdes. Få viden om de forskellige typer af migræne, hvordan migræne kan behandles både medicinsk og ikke-medicinsk, og hvad du og dine pårørende kan gøre.

Webinar, Vejen igennem kommunens system

Læs mere om hvad webinarets indhold på Migræne Danmarks Facebookside her

 

Webinar, Støtte til studielivet med usynlig sygdom

(Beskrivelse om webinaret, som jeg offentligt afholdte i min egen virksomhed)  At være ung med en usynlig sygdom, hvad enten det er fysisk eller psykisk, kan være en stor udfordring for studerende. Disse krav kan virke almindelige for raske studerende, men kan føles uovervindelige for dem, der kæmper med usynlige sygdomme eller lidelser.
For at sikre en vellykket gennemførelse af studiet og trives i denne periode er det essentielt med støtte og hjælpemuligheder. Desværre er mange ikke klar over, hvilke muligheder der findes, herunder SU-handicap-tillæg og former for SPS-støtte. Webinaret vil belyse mulighederne for hjælp og ikke mindst hvor og hvordan de kan ansøges.

Artikel, Hvad er smerte?

Artiklen blev bragt i Migræne- og Hovedpineforeningens medlemsblad. Du kan læse artiklen her

Artikel, Mennesker lærer mennesker at blive mennesker. Ikke skærme

Artiklen blev brag i Region Syddanmarks blad, Sund i Syd. Du kan læse artiklen her

 

Artikel, Hvad er sundhedspsykologi?

Artiklen blev brag i en kortere versiont i Migræne- og Hovedpineforeningens medlemsblad. Du kan læse hele artiklen her 

Kursus, Psykologiske teknikker i fysioterapeutisk faglighed

På dette to-dags kursus lærer du, hvordan du anvender psykologiske teknikker i dit fysioterapeutiske arbejde med smertepatienter. De psykologiske teknikker inkluderer sokratisk spørgeteknik, teknikker fra den kognitive adfærdsterapi, Acceptance and Commitment Therapi, samt teknikker fra den følelsesregulerende terapi, Compassion Fokuseret Terapi.

Der stilles skarpt på færdighedstræning i spørgeteknik, udfoldelse af accept og livsværdier i livet med kronisk smerte samt træningen af egen-omsorg som smerteramt.

 

Kurset udbygger din fysioterapeutiske faglighed med psykologiske teknikker, klæder dig på at praktisere dette i din hverdag og bidrager positivt til din fysioterapeutiske behandlingseffekt.

 

Målgruppen er fysioterapeuter, der i deres virke behandler smertepatienter.

20 % af kursusdeltagerne kan have anden relevant sundhedsfaglig uddannelse på bachelorniveau eks. ergoterapeut, sygeplejerske mv. Deltagerantal er max. 25.

 

Efter kurset udstedes kursusbevis efter kravene om min. 90 % aktiv tilstedeværelse.

AEnB2Uq8XcWMUbxr6mpOayQvWYKjlFeT0Hp4eqDf

Skræddersyede foredrag og kurser for forskellige organisationer og virksomheder

woman leans on wall in white fur jacket

Fra simple til komplekse hovedpiner

Kurset giver dig faglig viden om de forskellige typer af hovedpine og anbefalet behandlingsstrategi baseret på bl.a. hovedpinetype (diagnose), kompleksitetsgrad, varighed og indvirkning på livsførelsen med fokus på mulighederne, forskellene og kombinationerne af medicinsk og ikke-medicinsk behandling.

Styrk effekten af din behandling af vedvarende hovedpine med øget viden og overblik over relevante behandlingstiltag. 

Hjernerystelse - forståelse og behandling

Få en dybdegående forståelse af hjernerystelse med den nyeste forskning og viden på området. Lær om symptomer, neuropsykologiske og psykologiske aspekter af hjernerystelse, kommunikation med pårørende og ramte samt tværfaglige behandlingsmetoder igennem undervisning, cases og gruppediskussioner. Lær hvordan man differentierer hjernerystelse fra andre hovedskader og håndterer både den akutte og kroniske fase. Kurset bygger på en multidisciplinær tilgang til behandling, herunder fysioterapi, rehabilitering og psykologisk støtte. Få konkrete redskaber til implementering i din praksis.

Brain Illustration_edited.jpg
Medical Team_edited.jpg

Den bio-psyko-sociale model
- til forståelse og behandling

Dette kursus udforsker den bio-psyko-sociale model i både forståelsen af sygdom og i behandlingsøjemed.  Vi ser på, hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer samspiller og påvirker både sundhed og sygdom samt behandling af sygdom. Med et kritisk blik på den bio-psyko-sociale model diskuteres diatese-stress-modellen som en individuel tilpasning af modellen, der stiller krav til den tværfaglige behandling.

Der inddrages eksempler fra forskellige sygdomsområder i kurset - du er også velkommen til at tage en case fra med fra din praksis. 

Fysisk aktivitet som behandling ved depression

Dette kursus udforsker og udfolder resultaterne, der viser, at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på depressionssymptomer. Neurologiske og psykologiske forklaringsmodeller for, hvorfor dette resultat ses, gennemgås og diskuteres. 

Der stilles skarpt på, definitionen af fysisk aktivitet inkl. forskellige former heraf samt symptombilleder og diagnostiske kriterier for depression. Slutteligt vil der gives bud på, hvordan det lykkes at implementere fysisk aktivitet som en behandlingsmetode ved depression. 

Wood Bridge Walking_edited_edited.jpg

Psykolog Beate Vesterskov © 2024 

bottom of page